• Du er her: 
  • Forsiden
  •  ›› Nyheder
  •  ›› Mindst fem kører med slangen hver dag


Mindst fem kører med slangen hver dag

Mange gange hver dag glemmer en bilist at sætte tankpistolen på plads efter at have tanket og river tankslangen af, når de kører.

Siden betalingsautomater på tankstationer blev almindelige i 2013 er antallet af bilister, der glemmer at sætte tankpistolen på plads efter endt tankning, vokset eksplosivt. For Shell, Q8 og Statoil tilsammen sker det cirka fem gange hver dag. I 2015 har der alene på Dansk Shells stationer været 292 episoder, hvor kunder er kørt fra benzinstanderen, mens brændstofpistolen stadig sad i tankens påfyldningsstuds. Når det sker, strækkes den tunge brændstofslange ud som en elastik og svirper tilbage med stor kraft. En indbygget sikring sørger for, at der ikke løber brændstof ud, hvis slangen rives af standeren. Men selve slangen kan i sig selv forvolde betydelig skade på biler, tankanlæg og i værste fald personer.

Shell har analyseret overvågningsvideoer fra de mange episoder og kan se, at slangen typisk glemmes, når folk har betalt ved standeren og sætter splitten i brændstofpistolen. Så bliver de optaget af andre gøremål og glemmer tankningen. Derfor har Shell fjernet splitten fra tankpistolen, så man er nødt til at blive stående, indtil tankpistolen skal sættes på plads igen. På Shells tankanlæg for lastbiler vil man fortsat kunne tanke håndfrit. På disse anlæg, hvor der tankes mange hundrede liter diesel ad gangen, hører det til sjældenhederne, at en chauffør glemmer brændstofpistolen.


Glædelig Jul & Godt Nytår!
Glædelig Jul & Godt Nytår!

I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net