• Du er her: 
  • Forsiden
  •  ›› Nyheder
  •  ›› Vinterdæk i kraftig fremmarch


Vinterdæk i kraftig fremmarch

De danske dækimportører var i uge tre ude og kigge på dækmonteringen på den danske bilflåde. Tilsyneladende har det vinterlige vejr fået rigtig mange personbilsejere overbevist om det fornuftige i at skifte til vinterdæk.

Optælling af i alt 4.968 biler på 31 forskellige steder i landet viste, at hele 88 procent af de optalte biler var på vinterdæk.

Dette giver en tilbageværende andel på ca. 297.000 biler på de forkerte dæk til årstiden. Det lyder af mange, men er ikke desto mindre ifølge dækimportørforeningen næsten 50.000 færre biler på sommerdæk i forhold til opgørelsen på samme tid sidste år.

3P8A5079.JPG

Samtidig er vognparken forøget med godt 62.000 personbiler i forhold til samme tid sidste år, og en stor del af disse bilejere har altså valgt vinterdæk til den nye bil.

Ikke overraskende er dækimportørerne tilhængere af lovgivning på området, men det er altså fortsat en frivillig sag om man vil skifte til vinterdæk, helårsdæk eller fortsætte på sommersutterne. Mønsterdybden er der også debat om. I dag kræver loven 1,6 mm på person- og varebiler og 1,0 mm på de tunge køretøjer over 3.500 kg. Dækimportørforeningen ser gerne et krav om forøget mønsterdybde på vinterdæk i vinterperioden på 3,0 og 5,0 mm til henholdsvis person- og varebiler.


Glædelig Jul & Godt Nytår!
Glædelig Jul & Godt Nytår!

I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net